Telefon: +45 26 20 79 70
E-mail: SQ@TVMskills.dk
Telefon: +45 26 20 79 70   Email: info@tvmskills.dk

Produktchef til FMCG - BESAT

 

Grossist inden for kosmetik søger Produktchef

Vi søger produktchef, som ønsker at hjælpe med at udvikle vores brede sortiment af skønhedsprodukter og tage vores brands til nye højder.

 

Du er en dreven, dedikeret produktchef med flere års erfaring og dokumenterede resultater indenfor skønhedsprodukter til detailhandlen. Du har stor interesse i skønhed, og ved hvordan du driver og udvikler et eller flere brands, kan være med til at udvikle platforme på de sociale medier, du er en god kommunikator og er klart samarbejdes- og resultatorienteret. Dit købmandsgen er veludviklet, du interesserer dig for økonomien bag produkterne og er vant til at arbejde med Excel, dybdegående analyser og rapporteringsværktøjer.

 

Du har en relevant uddannelse i salg, de nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med digital markedsføring, og stor interesse for skønhed. For at opnå succes kræver det en god forståelse af forbrugerens adfærd, en løsningsorienteret tilgang og ikke mindst evne til at kommunikere ideer og omdanne dem til konkrete planer. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Som person inspirerer det dig at tage initiativ, styre og gennemføre projekter og arbejde selvstændigt. Du er analytisk og har gode samarbejdsevner. Det er et plus, hvis du har erfaring fra produktsalg og/eller distribution fra stormagasiner, apoteker eller parfumerier.

 

I din rolle som produktchef skal du være ansvarlig for en række af vores varemærker, der sælges til detailhandelen, apoteker og parfumerier. Du bliver en del af vores markedsføringshold, hvor vores fælles mål er at udvikle og styrke vores produktportefølje og skabe vækst og lønsomhed.

 

Dit ansvar som Produktchef:

·Produkt forecast og varelager

oAnalyse af salg, estimering af kommende produktbehov, basissalg og pipeline

oAfgive forecast til principaler og løbende justere dette

oIgangsætte aktiviteter, der regulerer varelageret til aftalt niveau

·Varebestilling hos leverandør

oBestilling af produkter hos leverandør, estimering af indkøbsbudget

oPrisfastsættelser og prisberegninger

·Halvårsplaner

oAdaption af principalens marketingplan, udarbejdelse af lokal marketingplan

oHalvårsplaner til diverse kundesegmenter i forhold til tilgængelighed

oSikre at halvårsplaner altid reflekterer reelle vilkår, herunder registrering af alle ændringer

·Rapportering in- og eksternt

oMånedlig rapportering af salg til kunder, ud af butik, udgifter/budget, lagerets størrelse og kampagneopfølgning

·Planogrammer

oUdarbejdelse på grundlag af analyse, tilretning af sortimenter i diverse kanaler, strømligning af sortimenter

·Vareoprettelser in- og eksternt

oOprette alle produkter i TMC’s interne og eksterne systemer samt udføre vareoprettelser i kundernes kartoteker

oUdmelding/udfasning af varer, der skal udgå på leverandørernes, kundernes eller vores foranledning

·Budget og drift af diverse brands

oVia de leverede, overordnede kriterier for drift af brands udarbejdes udkast og implementeringsplan på hvert brand til hvert kundesegment

·Produktion af salgsmateriale

oIgangsættelse og udarbejdelse af diverse salgsmaterialer, præsentationer, træningsmateriale, brochurer, flyers, gaveæsker og displays, GWP’er mv

oAnsvarlig for indsamling og opsætning af salgsrunde filer

·Du vil skulle arbejde tæt sammen med de andre produktchefer i firmaet.

 

Dine personlige kvalifikationer; du:

· Er engageret, positiv og udadvendt, god til at skabe relationer

· Har en passion for skønhed og personlig pleje

· Tager ansvar og ejerskab for budgetterede målsætninger

·Har gode kommunikationsevner og er initiativrig

 

Vi tilbyder

Et innovativt og spændende miljø hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, der satser på vækst med afsæt i skønhedsprodukter. For den rette kandidat er der tale om et selvstændigt og spændende job med vide rammer og udfordringer, hvor der er fokus på nytænkning og fremdrift. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Er du interesseret, så kontakt Thomas Lindahl, Partner, TVM Executive Skills, på TL@TVMskills.dk , eller mobilnr. + 45 2265 8909.

Virksomhedsfakta

Trademade Cosmetics A/S er en uafhængig grossist, der sælger og markedsfører et omfattende sortiment af kosmetik og skønhedsprodukter til den Danske detailhandel. Vort sortiment tilpasses løbende markedet, så vi konstant arbejder med aktuelle og efterspurgte produkter, og vi er preferred partner hos flere af de største detailkæder. Trademade Cosmetics A/S har kontor og hovedsæde i Nivå. At arbejde hos Trademade Cosmetics A/S betyder udfordringer og nye muligheder i et uformelt, dynamisk og engagerende miljø - www.trademade.dk